Ofte stillede spørgsmål

 Hvad er det der gør mig solbrun?

DHA (Dihydroxyacetone), er den aktive ingrediens, der sørger for, at man bliver brun. 
Det er også DHA der giver dig din naturlige solbrune kulør på en sund måde.


DHA fungerer ved kun at trænge ind i det yderste hudlag, hvilket betyder at farven forsvinder i takt med at hudlaget bliver nedbrudt.

Det tager normalt op til en uge. Dansk forskning (Bispebjerg Hospital, Chr.Wulff) viser at selvbruneren er sund og derfor kan den trygt anvendes som et alternativ til kunstig sol.

I selvbrunere er det stoffet DHA (dihydroxyacetone), der farver huden midlertidigt. DHA interagerer med frie aminogrupper i hudens proteiner og producerer et brunligt pigment, kaldet melanoidin.
Farvestoffet melanoidin ligger i hudens yderste lag (hornlaget), der består af døde hudceller. Lave koncentrationer af DHA giver en lys farvning; højere koncentrationer giver mørkere farve, der viser sig som simuleret solbrændthed for alle hudtyper.


Når huden bliver solbrændt af solen, sker det ved hjælp af pigmentet melanin. Melanin dannes i basalcellelaget af huden.
De to former for pigmentdannelse har ligheder, men dannelsen af melanoid i horncellelaget giver ikke den samme beskyttelse mod UV-strålerne som dannelsen af melanin i basalcellelaget.
Mange undersøgelser har vist, at dannelsen af melanoid giver minimal UV-beskyttelse.

Beskyt dig altid i solen selvom du bruger selvbruner.

Hvor lang tid tager en selvbruner-behandling?

En behandling i en nordictan-spray tan wall kan variere alt afhængig af hvilket system, der anvendes. 
Behandlingstiden kan variere og tager mellem 6 og ca. 60 sekunder. Med omklædning og klargøring skal du i alt bruge cirka 5-20 minutter. 
Processen er noget man skal lære at nyde og give sig god tid til. Der er tale om en forberedelsesfase, en påføringsfase og en grundig efterbehandling. Vi har udviklet et koncept hvor kunden får flere behov opfyldt samtidigt: velvære, afslapning og høj selvbruningseffekt.

Hvad sker der hvis jeg har tør hud?

Selvbruner og tør hud er de to modpoler. Det er ekstremt vigtigt at din hud er fugtig inden påføring af selvbruner. Hvis du har tør hud vil det resultere i ujævnheder som kan ses som mørkere områder der hvor du har tør hud.
Det er vigtigt at anvende en god fugtighedslotion der ikke indeholder olier, i det olie virke som en barriere på din hud hvilket resultere i at du ikke bliver brun.

Kan jeg bade og dyrke sport lige efter behandlingen?

Vi anbefaler at du venter 4-6 timer inden du tager et bad, så de virksomme ingredienser får de bedste muligheder for at give dig din optimale kulør. 
Megen varme og fugtighed fra din krop kan være med til at ændre resultatet.

Hvor lang tid holder min kretabrune farve?

Din nye solbrune kulør holder op til en uge. 
Hvis du går meget i svømmehallen, kan det på grund af klor være med til at frem-
skynde den normale reaktion, der gør at du mister farven hurtigere. Lange varme bade -kan være med til at farven ikke holder så længe.

Beskytter nordictan sun mist som solfaktor?

Det er dokumenteret at selvbruner give en faktor 2 – 3 og kan derfor ikke beskytte så godt som en solcreme. nordictan anbefaler derfor stærkt at du samtidig anvender solcreme som normalt, når du opholder dig i solen.

Hvor mange behandlinger må jeg tage om ugen?

Vi anbefaler at du maksimalt tager op til tre behandlinger om ugen med en til to dages mellemrum, da du gerne skulle nå at se resultatet efter hver behandling.

 

Har du andre spørgsmål du ønsker besvaret?

Skriv dit spørgsmål i vores forum eller til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.